Spring til...

Gammel version af MitID appen lukker

Fra den 28. maj bliver der af sikkerhedsmæssige årsager lukket ned for en gammel version af MitID appen

Tirsdag den 28. maj lukker en gammel version af MitID appen. Lukningen sker for at højne sikkerheden.

Bruger du MitID appen på en ældre telefon eller tablet, kan du derfor risikere, at du ikke kan bruge appen fra den 28. maj. Det er dog kun få personer, der bruger MitID appen på en så gammel telefon eller tablet, at den ikke kan opdatere til en nyere version af MitID appen.

Hvis lukningen har betydning for dig, har du fået direkte besked via Digital Post/fysisk brev i marts måned. For fortsat at kunne bruge MitID efter den 28. maj, skal du sørge for at have enten:

  • Bestilt og aktiveret en kodeviser
  • Bestilt og aktiveret en kodeoplæser
  • Installeret MitID appen på en nyere telefon eller tablet

For iPhone kan man installere MitID appen på iPhone 6S og alle modeller opefter, hvilket svarer til styresystemet iOS 15 og frem. For Android fungerer MitID appen på Android 9 og frem.

Læs mere lukningen på MitID.dk

Brug for hjælp?

Få hjælp til MitID hos Borgerservice. Husk at bestille tid.